Vi nærmer os snart vores Generalforsamling i februar, og vi vil gerne opfordre jer alle til at tænke over, om I har lyst til at stille op til bestyrelsen. Det er en fantastisk mulighed for at gøre en forskel og være med til at forme vores fællesskab.
Fire pladser i bestyrelsen er på valg – nemlig undertegnet, og Pernille Møller Kjær, som begge har besluttet at træde tilbage og ikke stiller op til genvalg. Rasmus og Rene stiller op til genvalg. Vi har haft det utrolig dejligt i bestyrelsen og er taknemmelige for alt det arbejde, vi har fået udrettet sammen. Det har været en fantastisk tid med en masse gode dialoger, men nu er det tid til nye kræfter og idéer - på nogle poster.
Har du mod på at være med til at fortsætte vores arbejde? Eller måske kender du nogen, der kunne være interesseret? Vi opfordrer til, at I overvejer det og tager del i fællesskabet – det bliver både spændende og givende!
Tidspunkt for Generalforsamlingen: 19/02-2025 kl.19.00
Sted: Hjørring Rideklub, Åstrupvej 114, 9800 Hjørring - Cafeteriet.
Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om, hvad det indebærer at sidde i bestyrelsen? Tøv ikke med at kontakte mig!
Vi glæder os til at se jer alle til Generalforsamlingen. Dagsorden følger. Men sæt i kalenderen!
De bedste hilsner,
HJR bestyrelse